Jeg har gennem længere tid haft et projekt kørende med at lave et program, der kan forene en kalenderfunktion med en dagbogsfunktion. Personligt synes jeg, at den store ulempe med mange digitale kalendere er, at man let risikerer at “miste sin fortid”. Hvis man f.eks. går over til et nyt system, el. lign.

Derfor har jeg lavet et koncept med en række programmer, der virker på forskellige platforme, hvor man får en kalender, der gemmer indholdet i en helt almindelig tekstfil, som du dels kan have liggende lokalt på dine computere, telefoner og tablets, dels har en online udgave på en Dropbox konto (så man har adgang til de samme database-filer på tværs af forskellige apparater).

Hvis man så engang beslutter sig for, at gå til et andet system, så vil man altid kunne tilgå de lokalt læsebare filer, og se, hvad man lavede til forskellige tider.

I første omgang lavede jeg det i Python, men i forbindelse med at jeg selv hoppede på Android vognen overførte jeg den først (i en udvidet udgave) til Java, inden jeg endelig lavede den til Android også.

Python-udgaven (den oprindelige)

Java og Android udgaverne ligger på Github med hver sin beskrivelse, så her blot lige lidt om Python-udgaven.

Programmet er skrevet i Python2 (pt. er 2.7.10 seneste version) og bruger Wxpython til at lave brugerfladen. Python-scriptet er som sådan tværplatform, og kan køre både på Windows, Mac og Linux (har dog kun testet det på Windows og Linux). På Windows vil du være nødt til at downloade begge dele — på Linux og Mac er det typisk tilstrækkeligt at hente Wxpython:

Python2: LINK
Wxpython: LINK

Så kan du downloade disse to små filer:

Script: LINK
Iconfil: LINK

Programmet køres ved at gemme de to filer i samme mappe, og så skrive følgende i en kommandoprompt, eller en genvej:

[sti-til-python-fortolkeren]python [sti til de downloadede filer]caltxt8.py
(så f.eks: “c:\Programmer\Python\python.exe c:\Documents and Settings\me\Skrivebord\Calendar\caltxt8.py)

For Windows-brugere er der også en lidt nemmere måde, nemlig at downloade denne fil: LINK

One thought on “Dagbog/Kalender

Comments are closed.