Min definition på filosofi.

Jeg definerer filosofi som et redskab til at finde de skjulte spørgsmål. Filosoffens opgave er at påpege, at vi ikke ved alt det, som vi tror, vi ved. Filosoffen genererer med andre ord ikke viden men tvivl. Derfor er et af de vigtigste omdrejningspunkter for mig i mit virke som filosof at afdække, hvordan vi kan være kritiske på en god måde. En kritik, der ikke nødvendigvis nedbryder dem, der bliver kritiseret — for pointen er jo netop, at der ikke findes ét perfekt synspunkt. Derfor er det heller ikke flovt, hvis man har sagt noget, der kan kritiseres. Men måske nok en kritik, der giver de kritiserede en vis ydmyghed — jeg bliver altid lidt bange, når folk er alt for sikre på, hvordan verden hænger sammen. Sådan en sikkerhed har det nemlig med at kaste lidt for skråsikre løsninger af sig. Og så er der nogen, der kommer i klemme.

Samtidig skal vi imidlertid også passe på ikke at gøre det sværere end det er. Vi skal ikke lade os paralysere af, at man kan tvivle om alt. I den daglige virkelighed er vi naturligvis nødt til at stoppe med at tvivle. Vi er nødt til at træffe beslutninger. Filosofien rammer lige ind i dette punkt: Vi kan ikke træffe ordentlige beslutninger, men vi skal.

En måde at forklare dette på, som er gået igen i min tænkning siden min ph.d.-afhandling har været at påpege det paradoksale i vores tænkning og vores sprog, at vi er nødt til at begribe verden i systemer, der reducerer kompleksitet, og bringer enhed og overblik, men samtidig har vi også en sanselig normativitet om, at vi skal begribe verden adækvat — i sin mangfoldighed.

Jeg elsker derfor når jeg kan nå ind til nogle af de grundlæggende paradokser i tilværelsen. De uløselige knuder, som vi skal løse, men som vi ikke kan løse. Dertil kan man bruge kritisk teori, man kan bruge diskursanalyse, man kan bruge dekonstruktive analyser, og man kan også bare tænke sig rigtig godt om. Paradokserne skal vi ikke bruge til at lade os paralysere af. Tværtimod er det meget ofte dem, der giver energi til vores bestræbelser på at løse de umulige opgaver på den bedst mulige måde.

De områder jeg beskæftiger mig med

Gennem min karriere som filosof har jeg beskæftiget mig med mange forskellige områder. Jeg er uddannet på Aarhus Universitet, og det filosofiske miljø er her kendetegnet ved, at filosofien må i dialog med sin omverden.

Rigtig tidligt i min filosofiske dannelse var jeg, ligesom så mange i den alder, meget optaget af, hvad det ville sige at være mig selv. De eksistensielle spørgsmål. Disse blev imidlertid hurtigt afløst af erkendelsesmæssige overvejelser — ved vi overhovedet, vi er til og den slags…

Da jeg begyndte på universitetet startede jeg imidlertid på musikvidenskab, og her blev min filosofiske energi rettet mod refleksioner over, hvad kunst er og kan, hvad det skønne er for en størrelse. Jeg blev med andre ord meget optaget af æstetikkens historie. Særligt den tyske tradition fra Baumgarten og frem over idealisterne til fænomenologien.

På filosofi fortsatte denne beskæftigelse et stykke tid, og mit svar gik i stigende grad mod at forstå de humanistiske videnskaber som historiske videnskaber. Derfor blev min specialeafhandling naturligvis også en afhandling om historien.

Efter endt kandidatgrad vendter jeg mig imidlertid for alvor mod den kritiske teori. I første omgang den oplagte vej gennem Frankfurterskolen, men gennem mit arbejde med min ph.d.-afhandling fik jeg efterhånden øjnene op for de mere fransk-inspirede traditioner. Distinktionen mellem om kritikken skal være refleksivt-rationel, eller verdensåbnende sanselig blev påtrængende for mig.

Efter ph.d.-forløbet vendte jeg mig mod betydningen af internettet. Carlsbergfondet gav mig et post-doc stipendie til at undersøge netop dette, og det betød en dykken ned i teknologifilosofi og offentlighedsfilosofi, hvilket er mit øjeblikkelige ståsted.

Yndlingsfilosoffer

  • Nogenlunde kronologisk efter hvornår de kom ind i mit liv.
    • Kant
    • Kierkegaard
    • Wittgenstein
    • Løgstrup
    • Heidegger
    • Gadamer
    • Hegel
    • Habermas
    • Foucault
    • Derrida
    • Hardt & Negri
    • Agamben