2018
Hansen, Ejvind
Deliberation and Forgiveness in the Public Sphere Journal Article
In: Critical Horizons. A Journal of Philosophy and Social Theory, vol. 19, no. 1, pp. 49-66, 2018.
@article{Hansen2018b,
title = {Deliberation and Forgiveness in the Public Sphere},
author = {Ejvind Hansen},
url = {http://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/14409917.2017.1376935
http://offentligheder.dk/tilgivende-refleksion/
http://uploads.ejvindh.net/Philosophy/Preprint_ForgivingDeliberation.pdf
},
doi = {10.1080/14409917.2017.1376935},
year = {2018},
date = {2018-01-18},
journal = {Critical Horizons. A Journal of Philosophy and Social Theory},
volume = {19},
number = {1},
pages = {49-66},
abstract = {A common objection to the argument for deliberative democracy is that it cannot provide mechanisms for achieving its ideal of all-inclusiveness. This does, however, not in itself refute the deliberative ideal. In a reading of Hannah Arendt and Jacques Derrida’s writings on forgiveness, we argue that forgiving involves a renegotiation of our enemies and of ourselves. Hereby a renegotiation of the seemingly unbridgeable understandings of who our enemies are can be achieved. Forgiving involves a realisation that we have something in common with our foes. This opens the question: Why did our paths separate? We become puzzled and start to search for reasons. This does not mean that we have to accept ways of life that we detest. But it does mean that we need to be able to articulate counter arguments. Hereby limitations of prevailing understandings of who to include in deliberative processes can be overcome.},
keywords = {},
pubstate = {published},
tppubtype = {article}
}
A common objection to the argument for deliberative democracy is that it cannot provide mechanisms for achieving its ideal of all-inclusiveness. This does, however, not in itself refute the deliberative ideal. In a reading of Hannah Arendt and Jacques Derrida’s writings on forgiveness, we argue that forgiving involves a renegotiation of our enemies and of ourselves. Hereby a renegotiation of the seemingly unbridgeable understandings of who our enemies are can be achieved. Forgiving involves a realisation that we have something in common with our foes. This opens the question: Why did our paths separate? We become puzzled and start to search for reasons. This does not mean that we have to accept ways of life that we detest. But it does mean that we need to be able to articulate counter arguments. Hereby limitations of prevailing understandings of who to include in deliberative processes can be overcome.
2017
Hansen, Ejvind
Kærligheden og dens trusler Book Section
In: Brock, Steen (Ed.): Hvad er kærlighed?, pp. 55-69, Forlaget Philosophia, Aarhus, 2017, ISBN: 9788793041370.
@incollection{Hansen2017a,
title = {Kærligheden og dens trusler},
author = {Ejvind Hansen},
editor = {Steen Brock},
isbn = {9788793041370},
year = {2017},
date = {2017-11-15},
urldate = {2017-11-15},
booktitle = {Hvad er kærlighed?},
pages = {55-69},
publisher = {Forlaget Philosophia},
address = {Aarhus},
abstract = {I dette kapitel udlægger jeg Alain Badious tekst "Hvad er kærlighed?". Badiou er ikke primært interesseret i kærligheden som fænomen eller følelse. I hans optik er kærligheden en "sandhedsprocedure" på niveau med videnskaben, kunsten og politikken.Når han fremhæver kærlighed som en sandhedsprocedure, så er det imidlertid en vigtig pointe for ham, at kærlighed netop er en sandhedsprocedure på en anden måde, end hvad der foregår i videnskaben, politikken og kunsten. Kærligheden sætter scenen for “Toheden”, hvor to enkelte individer bringes sammen uden at blive til et. Gennem denne Tohed bruger Badiou kærligheden til at sige noget om, hvad det overhovedet vil sige at være et socialt subjekt, der eksisterer som lokalt medlem af en samlet Menneskehed. Til slut kommer jeg også ind på, hvordan Badious begreb om truslerne mod kærligheden (hvor han kun accepterer egoismen, og ikke accepterer rivalen som en integral trussel) skylder os nogle svar, ligesom hans fokus på, at kærlighedens vedvaren gennem troskab nok heller ikke kommer i mål med, hvad der skal til for, at kærlighedens Tohed består. Her overser han f.eks. tilgivelsens rolle.},
keywords = {},
pubstate = {published},
tppubtype = {incollection}
}
I dette kapitel udlægger jeg Alain Badious tekst "Hvad er kærlighed?". Badiou er ikke primært interesseret i kærligheden som fænomen eller følelse. I hans optik er kærligheden en "sandhedsprocedure" på niveau med videnskaben, kunsten og politikken.Når han fremhæver kærlighed som en sandhedsprocedure, så er det imidlertid en vigtig pointe for ham, at kærlighed netop er en sandhedsprocedure på en anden måde, end hvad der foregår i videnskaben, politikken og kunsten. Kærligheden sætter scenen for “Toheden”, hvor to enkelte individer bringes sammen uden at blive til et. Gennem denne Tohed bruger Badiou kærligheden til at sige noget om, hvad det overhovedet vil sige at være et socialt subjekt, der eksisterer som lokalt medlem af en samlet Menneskehed. Til slut kommer jeg også ind på, hvordan Badious begreb om truslerne mod kærligheden (hvor han kun accepterer egoismen, og ikke accepterer rivalen som en integral trussel) skylder os nogle svar, ligesom hans fokus på, at kærlighedens vedvaren gennem troskab nok heller ikke kommer i mål med, hvad der skal til for, at kærlighedens Tohed består. Her overser han f.eks. tilgivelsens rolle.
Hansen, Ejvind
Tal! – sammen Book
Forlaget Mindspace, 2017, ISBN: 978-87-93535-16-9.
@book{Hansen2017b,
title = {Tal! – sammen},
author = {Ejvind Hansen
},
url = {http://www.forlagetmindspace.dk/udgivelser/skolen-for-livet/tal-sammen
http://offentligheder.dk/tal-sammen/
},
isbn = {978-87-93535-16-9},
year = {2017},
date = {2017-11-08},
publisher = {Forlaget Mindspace},
abstract = {Samtaler skaber og ødelægger liv. Samtaler åbner for verden ved at lukke for den. For at kunne samtale er vi nødt til dyrke tavsheden. Vi kan kun sikre ytringsfriheden ved at begrænse den.
Tal! - sammen handler om sådanne paradokser i samtaler, som vi ikke kan løse, men som vi alligevel må forsøge at løsne op for. Ved at forstå hvordan vi kan begrunde vores talehandlinger og talefrihed, kan vi se, hvilken magt talen har og hvordan vi kan blive bedre til at tale på en måde, der åbner for rummelige fællesskaber, hvor flest muligt har indflydelse, og hvor vi gennem vores forskellighed udfordrer hinanden til en bred, nysgerrig og nuanceret forståelse af forhold i verden.
Den gode samtale forudsætter, at vi lærer at reflektere over samtalens grænser og indimellem at holde mund.
Bogen er en let tilgængelig introduktion til samtalens betingelser og henvender sig til studerende og professionelle, der arbejder med kommunikation.},
keywords = {},
pubstate = {published},
tppubtype = {book}
}
Samtaler skaber og ødelægger liv. Samtaler åbner for verden ved at lukke for den. For at kunne samtale er vi nødt til dyrke tavsheden. Vi kan kun sikre ytringsfriheden ved at begrænse den.
Tal! - sammen handler om sådanne paradokser i samtaler, som vi ikke kan løse, men som vi alligevel må forsøge at løsne op for. Ved at forstå hvordan vi kan begrunde vores talehandlinger og talefrihed, kan vi se, hvilken magt talen har og hvordan vi kan blive bedre til at tale på en måde, der åbner for rummelige fællesskaber, hvor flest muligt har indflydelse, og hvor vi gennem vores forskellighed udfordrer hinanden til en bred, nysgerrig og nuanceret forståelse af forhold i verden.
Den gode samtale forudsætter, at vi lærer at reflektere over samtalens grænser og indimellem at holde mund.
Bogen er en let tilgængelig introduktion til samtalens betingelser og henvender sig til studerende og professionelle, der arbejder med kommunikation.
Tal! - sammen handler om sådanne paradokser i samtaler, som vi ikke kan løse, men som vi alligevel må forsøge at løsne op for. Ved at forstå hvordan vi kan begrunde vores talehandlinger og talefrihed, kan vi se, hvilken magt talen har og hvordan vi kan blive bedre til at tale på en måde, der åbner for rummelige fællesskaber, hvor flest muligt har indflydelse, og hvor vi gennem vores forskellighed udfordrer hinanden til en bred, nysgerrig og nuanceret forståelse af forhold i verden.
Den gode samtale forudsætter, at vi lærer at reflektere over samtalens grænser og indimellem at holde mund.
Bogen er en let tilgængelig introduktion til samtalens betingelser og henvender sig til studerende og professionelle, der arbejder med kommunikation.
2016
Hansen, Ejvind
Forlaget Philosophia, Aarhus, 2016, ISBN: 978-87-93041-31-8.
@book{Hansen2016a,
title = {Kugleregn møder kuglepen},
author = {Ejvind Hansen},
url = {http://offentligheder.dk/kugleregn-moeder-kuglepen/},
isbn = {978-87-93041-31-8},
year = {2016},
date = {2016-01-14},
urldate = {2016-01-14},
publisher = {Forlaget Philosophia},
address = {Aarhus},
abstract = {Ytringsfriheden handler bl.a. om at kunne gøre grin med magthaverne. Ytringsfriheden handler også om at bygge bro mellem medborgere. Det kan vi gøre, når vi griner sammen, i stedet for at grine af hinanden.
Den første forside på satiremagasinet Charlie Hebdo efter terroranslaget mod bladets medarbejdere kan lære os dette. På forsiden græder Muhammed og tilgiver terroristerne, men vil hellere grine med dem, som de var, da de var børn, der selv kunne lave sjove tegninger.
Kan vi, og skal vi, lære at grine med terroristernes familie, venner og trosfæller? Det argumenterer Ejvind Hansen, Forskningsleder i Journalistisk filosofi, for i denne bog!},
keywords = {},
pubstate = {published},
tppubtype = {book}
}
Ytringsfriheden handler bl.a. om at kunne gøre grin med magthaverne. Ytringsfriheden handler også om at bygge bro mellem medborgere. Det kan vi gøre, når vi griner sammen, i stedet for at grine af hinanden.
Den første forside på satiremagasinet Charlie Hebdo efter terroranslaget mod bladets medarbejdere kan lære os dette. På forsiden græder Muhammed og tilgiver terroristerne, men vil hellere grine med dem, som de var, da de var børn, der selv kunne lave sjove tegninger.
Kan vi, og skal vi, lære at grine med terroristernes familie, venner og trosfæller? Det argumenterer Ejvind Hansen, Forskningsleder i Journalistisk filosofi, for i denne bog!
Den første forside på satiremagasinet Charlie Hebdo efter terroranslaget mod bladets medarbejdere kan lære os dette. På forsiden græder Muhammed og tilgiver terroristerne, men vil hellere grine med dem, som de var, da de var børn, der selv kunne lave sjove tegninger.
Kan vi, og skal vi, lære at grine med terroristernes familie, venner og trosfæller? Det argumenterer Ejvind Hansen, Forskningsleder i Journalistisk filosofi, for i denne bog!