Siden 2010 har jeg særlig fokuseret mit filosofiske arbejde ind på at analysere forholdet mellem medier, offentlighed og kritisk tænkning: Hvordan påvirker vores kommunikative medier de relationer og diskussioner, der kan udspille sig i offentligheden, og hvilken betydning har dette for demokratiet og samfundet i øvrigt.

Praktisk hænger det sammen med min ansættelse på Danmarks Medie og Journalisthøjskole, men det lå også som en naturlig forlængelse af det arbejde, jeg inden da havde gjort med at fokusere ind på forskellige problematikker omkring internettet og forskellige demokratiske forhold.

Mit arbejde kan deles op i forskellige spor, der dog hænger meget snævert sammen:

Diskursanalyse: Hvordan vi sprogligt italesætter verden

Se konkrete analyser og uddybende tekster om dette emne her: LINK

En stor del af min undervisning og mit udviklingsarbejde har været anvendt på at udvikle et diskursanalytisk apparat, som kan bruges af journalister i deres daglige arbejde. Ved at opgradere journalisterne på det diskursanalytiske ønsker jeg at gøre dem bevidste om, hvordan de for det første selv sidder med en masse magt i måden, hvorpå de italesætter forskellige ting og sager. Men for det andet er de også ofte underlagt bevidst strategisk manipulation, hvis de ikke er opmærksomme på, hvordan forskellige aktører i offentligheden arbejder meget målbevidst på at få en bestemt italesættelse til at være den herskende.

De gamle journalistiske idealer om tilstræbt objektivitet slår ikke til i forhold til at formulere, hvordan en god historie skal skæres til. Det er ikke nok at produktet er objektivt sandt (selvom det naturligvis bør tilstræbes), vi er også nødt til at overveje, om det er de mest relevante emner og den mest relevante italesættelse, der bruges.

Ideen er således at journalister skal blive bedre til at tænke bagom de oplagte vinkler, dels for herigennem at få øje på en uendelig ressource af påtrængende historier, dels for at vriste sig fri af de strategiske kommunikatører, dels også som redskab til i interview-situationer at få mere ud af (både professionelle og utrænede) kilder.

Mere udførlige beskrivelser kan findes her: Link, Link

Eksempler på analyser kan findes her: Link, Link, Link

Demokratisk offentlighed og ytringsfrihed

På et mere demokratisk plan kan diskursanalyserne også sikre at flere stemmer bliver hørt i offentligheden, og dermed er vi fremme ved et andet tema i mit arbejde: At afdække hvilke opgaver i forhold til en demokratisk offentlighed, der ikke kan forventes indløst gennem de strukturer og incitamenter der ligger i de teknologiske og kommercielle systemer.

I dette arbejde er mit udgangspunkt i høj grad de nye muligheder og udfordringer, der følger af internettets fremvækst.

På den ene side har internettet muliggjort at nogle af de store udfordringer fra før internettets fremkomst nu meget nemmere løses. Informationer flyder meget mere frit, brugerne kan selv navigere rundt i dem, folk kan i høj grad selv poste materialer, og magthaverne behøver heller ikke nødvendigvis at kommunikere gennem medier, hvor de ikke selv har definitionsretten. Vi har ikke længere en offentlighed, der er præget af begrænsede mængder af information, og internettet har også muliggjort, at folk selv kan sortere deres informationer.

Dermed imidlertid ikke sagt at alt er godt. Der er stadig mange udfordringer i forhold til at få en god offentlighed. Hvordan sikrer vi, at vi får hørt alle de relevante stemmer i offentligheden? Hvordan undgår vi, at offentligheden oversvømmes af ligegyldige stemmer (den begrænsede båndbredde på opmærksomhed)? Hvordan får vi nogle frugtbare miljøer for kritisk dialog?

Ytringsfriheden spiller naturligvis en vigtig rolle i disse problematikker, eftersom den er sat i verden for at begrænse magthavernes mulighed for at slå ned på kritiske stemmer. I mine analyser af ytringsfriheden er det dog blevet en vigtig pointe, at ytringsfriheden altid er og bør-være begrænset. En ytringsfrihed uden grænser ville føre til en offentlighed, hvor stærke stemmer kan undertrykke svage stemmer. Så grænser for ytringsfrihed kan retfærdiggøres som en beskyttelse af svage mindretal.

Internettet – og de åbne kilder

Som nævnt ovenfor så spiller internettet en stor rolle i mine analyser, idet internettet har muliggjort nye kommunikative relationer.

Noget af det særlige ved internet medier er, at de dels muliggør tovejs kommunikation, dels at de ophæver nødvendigheden af kommunikative centre, dels at de muliggør eksperimenter med identitet. Dette ser man særlig systematisk udviklet i forskellige open source bevægelser og communities. I min udlægning er disse karakteriseret ved at man samarbejder uden eksklusiv ejendomsret, hvor det vigtige ikke er individets interesser, men det distribuerede kollektivs samarbejde, og at man ikke længere tillægger individer rettigheder, men i stedet fokuserer på, at det er informationerne, der har “ret til at være frie”.

I mine refleksioner over dette fænomen er jeg meget optaget af at overveje om, og i hvilken form, disse kan udvides til et større samfundsperspektiv.

Undervisning

Udover at lave forsknings og udviklingsarbejde på disse områder, så spiller de også en stor rolle i min undervisning.

På den ene side underviser jeg journaliststuderende i “Journalistikkens rolle i samfundet”. Her forsøger jeg at forklare dem journalistikkens rolle som fjerde statsmagt. Dette gøres ved at vise hvordan journalistikken er vigtig for demokratiet, ytringsfriheden, offentligheden og public service medier. Men samtidig viser jeg dem også, at vi ikke er enige om, hvad et godt demokrati er, hvilken rolle ytringsfriheden har, hvad god offentlighed er, og hvordan public service medier skal indrettes.

Jeg underviser også i diskursanalyse, hvor jeg forsøger at få de studerende til at trænge bagom de oplagte vinkler i offentligheden.

Endelig underviser jeg i videnskabsteori for kommunikatører. I dette arbejde er det en stigende opdagelse for mig, at både kommunikatører og journalister bør være stærkt klædt på til at forstå de videnskabelige grundbetingelser. Det er nemlig en forudsætning for at kunne gøre kvalificeret brug af forsker-eksperter.