2025
Hansen, Ejvind
Tavshedens opbyggelighed. En bog om at tie stille for at tale sammen Book
Multivers, København, 2025, ISBN: 978-87-7917-661-4.
Abstract | Links | BibTeX | Tags: discourse analysis, dissemination, publicsphere, silence
@book{Hansen2025a,
title = {Tavshedens opbyggelighed. En bog om at tie stille for at tale sammen},
author = {Ejvind Hansen},
url = {https://offentligheder.dk/tavshedens-opbyggelighed/
https://multivers.dk/product/tavshedens-opbyggelighed},
isbn = {978-87-7917-661-4},
year = {2025},
date = {2025-08-15},
urldate = {2025-08-15},
publisher = {Multivers},
address = {København},
abstract = {TAVSHEDENS OPBYGGELIGHED handler om et paradoks: At nærvær og kommunikation forudsætter fravær og tavshed. I en stadigt mere larmende offentlighed slår bogen et slag for de pauser og pusterum, der gør vores samtaler meningsfulde og frie. Og for den frugtbare tavshed, som let kan overdøves i en kultur, hvor retten til at tale, ytringsfriheden, er den højest skattede værdi. I bogen foreslår Ejvind Hansen et supplement til ytringsfriheden: en tavshedsfrihed. Den skal få os til at værdsætte tavsheden og gøre os bedre til at holde pauser fra samtalen, lytte og tænke efter.
"Vi er dømt til tavshed, hvis vi vil sige noget. Men hvis vi bliver gode til at forstå dette, rummer dommen en invitation til frihed."},
keywords = {discourse analysis, dissemination, publicsphere, silence},
pubstate = {published},
tppubtype = {book}
}
TAVSHEDENS OPBYGGELIGHED handler om et paradoks: At nærvær og kommunikation forudsætter fravær og tavshed. I en stadigt mere larmende offentlighed slår bogen et slag for de pauser og pusterum, der gør vores samtaler meningsfulde og frie. Og for den frugtbare tavshed, som let kan overdøves i en kultur, hvor retten til at tale, ytringsfriheden, er den højest skattede værdi. I bogen foreslår Ejvind Hansen et supplement til ytringsfriheden: en tavshedsfrihed. Den skal få os til at værdsætte tavsheden og gøre os bedre til at holde pauser fra samtalen, lytte og tænke efter.
"Vi er dømt til tavshed, hvis vi vil sige noget. Men hvis vi bliver gode til at forstå dette, rummer dommen en invitation til frihed."
"Vi er dømt til tavshed, hvis vi vil sige noget. Men hvis vi bliver gode til at forstå dette, rummer dommen en invitation til frihed."
2024
Hansen, Ejvind
Searching for the fourfold in critical discourse analysis Journal Article
In: Philosophy & Social Criticism, vol. 50, iss. 9, pp. 1335-1353, 2024, ISSN: 0191-4537.
Abstract | Links | BibTeX | Tags: academic, critique, discourse analysis, publicsphere, silence
@article{Hansen2024f,
title = {Searching for the fourfold in critical discourse analysis},
author = {Ejvind Hansen},
url = {https://journals.sagepub.com/doi/10.1177/01914537221145577
http://uploads.ejvindh.net/Philosophy/PreprintGeviertInDiscourseanalysis.pdf
http://offentligheder.dk/diskursanalyse-af-tavsheden/},
doi = {10.1177/01914537221145577},
issn = {0191-4537},
year = {2024},
date = {2024-09-16},
urldate = {2022-12-13},
journal = {Philosophy & Social Criticism},
volume = {50},
issue = {9},
pages = {1335-1353},
abstract = {This article argues that late Heidegger’s analyses of the Fourfold can be used as a methodological starting point for discourse analyses. It argues that the Fourfold points out elements or foundations of discursive structures that orient us to differing, and to some extent opposing, directions that are at the same time mutually interdependent. A discursive analysis of how the Fourfold is at play in prevailing discursive exchanges and structures will thus be a matter of situating ourselves in a conceptual space beyond existing practices and structures, from which we get a picture of their inadequacies. As such, the article contributes to a critical understanding of discourse analysis. It will be argued that through understanding the Fourfold, we can better understand the problems with various aspects of ‘measuring’, which are founded upon the (concealed) instability of elements of the Fourfold – which shapes practical discursive engagements. By foregrounding this structural instability we can approach it critically. I demonstrate how this approach might be used in an analysis of a debate between Greta Thunberg and Bjørn Lomborg.},
keywords = {academic, critique, discourse analysis, publicsphere, silence},
pubstate = {published},
tppubtype = {article}
}
This article argues that late Heidegger’s analyses of the Fourfold can be used as a methodological starting point for discourse analyses. It argues that the Fourfold points out elements or foundations of discursive structures that orient us to differing, and to some extent opposing, directions that are at the same time mutually interdependent. A discursive analysis of how the Fourfold is at play in prevailing discursive exchanges and structures will thus be a matter of situating ourselves in a conceptual space beyond existing practices and structures, from which we get a picture of their inadequacies. As such, the article contributes to a critical understanding of discourse analysis. It will be argued that through understanding the Fourfold, we can better understand the problems with various aspects of ‘measuring’, which are founded upon the (concealed) instability of elements of the Fourfold – which shapes practical discursive engagements. By foregrounding this structural instability we can approach it critically. I demonstrate how this approach might be used in an analysis of a debate between Greta Thunberg and Bjørn Lomborg.
2021
Hansen, Ejvind
The Freedom to Remain Silent. The Right to make Qualified Contributions to the Public Sphere Unpublished
2021.
Abstract | Links | BibTeX | Tags: academic, aporias, critique, discourse analysis, freedom of expression, journalism, publicsphere, silence
@unpublished{Hansen2021c,
title = {The Freedom to Remain Silent. The Right to make Qualified Contributions to the Public Sphere},
author = {Ejvind Hansen},
url = {https://offentligheder.dk/forsvar-doktorafhandling-om-tavshedens-produktive-rolle-i-offentligheden/},
year = {2021},
date = {2021-10-12},
urldate = {2021-10-12},
abstract = {Manuscript handed in with the view to obtain the higher doctoral degree in philosophy (dr. phil -- comparable to the German "Habilitation"). Defended at Aarhus University on December 2023.
This book sets out to turn a centuries-old discussion about a particular aspect of democracy on its head. It has been commonplace since the Enlightenment and the emergence of rationalism to believe that some form of freedom of expression is the path to an enlightened public sphere. While accepting that this is the case, I wish to supplement this line of thought by adding its opposite into the mix. Just as dialogue and information are indispensable ingredients in a functioning democracy, I want to show that silence is also a fundamental prerequisite. With this in mind, I suggest that we supplement thinking about freedom of expression with similar deliberations about freedom of silence. In order to prepare the ground for this, the book sets out to bring forth the significance and importance of silence in the generation of communicative significance. This is done in a reading of Habermas, Heidegger, Derrida, Deleuze, Kierkegaard, (a.o.). In the second half of the book I show how silence can be used critically to create space for thoughtfulness in the democratic spheres that tend to be crowded with an overwhelming amount of discussion.},
keywords = {academic, aporias, critique, discourse analysis, freedom of expression, journalism, publicsphere, silence},
pubstate = {published},
tppubtype = {unpublished}
}
Manuscript handed in with the view to obtain the higher doctoral degree in philosophy (dr. phil -- comparable to the German "Habilitation"). Defended at Aarhus University on December 2023.
This book sets out to turn a centuries-old discussion about a particular aspect of democracy on its head. It has been commonplace since the Enlightenment and the emergence of rationalism to believe that some form of freedom of expression is the path to an enlightened public sphere. While accepting that this is the case, I wish to supplement this line of thought by adding its opposite into the mix. Just as dialogue and information are indispensable ingredients in a functioning democracy, I want to show that silence is also a fundamental prerequisite. With this in mind, I suggest that we supplement thinking about freedom of expression with similar deliberations about freedom of silence. In order to prepare the ground for this, the book sets out to bring forth the significance and importance of silence in the generation of communicative significance. This is done in a reading of Habermas, Heidegger, Derrida, Deleuze, Kierkegaard, (a.o.). In the second half of the book I show how silence can be used critically to create space for thoughtfulness in the democratic spheres that tend to be crowded with an overwhelming amount of discussion.
This book sets out to turn a centuries-old discussion about a particular aspect of democracy on its head. It has been commonplace since the Enlightenment and the emergence of rationalism to believe that some form of freedom of expression is the path to an enlightened public sphere. While accepting that this is the case, I wish to supplement this line of thought by adding its opposite into the mix. Just as dialogue and information are indispensable ingredients in a functioning democracy, I want to show that silence is also a fundamental prerequisite. With this in mind, I suggest that we supplement thinking about freedom of expression with similar deliberations about freedom of silence. In order to prepare the ground for this, the book sets out to bring forth the significance and importance of silence in the generation of communicative significance. This is done in a reading of Habermas, Heidegger, Derrida, Deleuze, Kierkegaard, (a.o.). In the second half of the book I show how silence can be used critically to create space for thoughtfulness in the democratic spheres that tend to be crowded with an overwhelming amount of discussion.
Hansen, Ejvind
Hvordan tavshedens aporier driver diskursanalysen ud af balance Journal Article
In: Paradoks.nu, 2021, ISSN: 2597-3185.
Abstract | Links | BibTeX | Tags: academic, aporias, discourse analysis, publicsphere, silence
@article{Hansen2021b,
title = {Hvordan tavshedens aporier driver diskursanalysen ud af balance},
author = {Ejvind Hansen},
url = {https://paradoks.nu/2021/09/23/hvordan-tavshedens-aporier-driver-diskursanalysen-ud-af-balance/
http://offentligheder.dk/den-fjerde-statsmagt-som-udoever-af-tavshed/},
issn = {2597-3185},
year = {2021},
date = {2021-09-23},
urldate = {2021-09-23},
journal = {Paradoks.nu},
abstract = {I denne artikel viser jeg, hvordan tavsheden kan bruges i kritisk diskursanalyse. Artiklen lægger sig i forlængelse af Faircloughs arbejde med at metodologisere diskursanalysen. Set fra et foucaultsk perspektiv er der ganske vist en række problemer ved dette, men jeg argumenterer for at et fokus på, hvordan tavshed spiller et rolle ind i diskurserne, kan afhjælpe nogle af de filosofiske bekymringer herved. En måde at håndtere udfordringerne er nemlig ved vedvarende at udfordre, nuancere og variere metoderne. I forlængelse af et længere forskningsprojekt, hvor jeg filosofisk opsøger måder, hvorpå tavshed er konstitutiv for diskursive praksisser i offentligheden, giver jeg et bud på, hvordan disse indsigter kan bringes i spil i en diskursanalytisk kontekst. Jeg argumenterer for, at fordelen ved at bringe et tavshedsfokus ind i den metodologiserede diskursanalyse er, at tavsheden i sig selv modsætter sig den fastfrysning, som ligger latent i metodologiseringen, fordi tavsheden peger ind i en aporetisk (uomgængelig og uløselig) problematik. Konkret viser jeg, hvordan en diskursanalytisk fokusering på aporetiske strukturer i vores begreber om legitimitet kan bruges til at opløse eller modificere eksisterende diskursive modstillinger. Min case er her en virtuel diskussion mellem Greta Thunberg og Pia Kjærsgaard.},
keywords = {academic, aporias, discourse analysis, publicsphere, silence},
pubstate = {published},
tppubtype = {article}
}
I denne artikel viser jeg, hvordan tavsheden kan bruges i kritisk diskursanalyse. Artiklen lægger sig i forlængelse af Faircloughs arbejde med at metodologisere diskursanalysen. Set fra et foucaultsk perspektiv er der ganske vist en række problemer ved dette, men jeg argumenterer for at et fokus på, hvordan tavshed spiller et rolle ind i diskurserne, kan afhjælpe nogle af de filosofiske bekymringer herved. En måde at håndtere udfordringerne er nemlig ved vedvarende at udfordre, nuancere og variere metoderne. I forlængelse af et længere forskningsprojekt, hvor jeg filosofisk opsøger måder, hvorpå tavshed er konstitutiv for diskursive praksisser i offentligheden, giver jeg et bud på, hvordan disse indsigter kan bringes i spil i en diskursanalytisk kontekst. Jeg argumenterer for, at fordelen ved at bringe et tavshedsfokus ind i den metodologiserede diskursanalyse er, at tavsheden i sig selv modsætter sig den fastfrysning, som ligger latent i metodologiseringen, fordi tavsheden peger ind i en aporetisk (uomgængelig og uløselig) problematik. Konkret viser jeg, hvordan en diskursanalytisk fokusering på aporetiske strukturer i vores begreber om legitimitet kan bruges til at opløse eller modificere eksisterende diskursive modstillinger. Min case er her en virtuel diskussion mellem Greta Thunberg og Pia Kjærsgaard.
2015
Hansen, Ejvind
Journalistik som en hermeneutisk og dekonstruktiv intervention i den distribuerede offentlighed Journal Article
In: Journalistica - Tidsskrift for forskning i journalistik, no. 1, pp. 96-115, 2015, ISSN: 1904-7967.
Abstract | Links | BibTeX | Tags: academic, critique, discourse analysis, publicsphere
@article{Hansen2015e,
title = {Journalistik som en hermeneutisk og dekonstruktiv intervention i den distribuerede offentlighed},
author = {Ejvind Hansen},
url = {http://tidsskrift.dk/index.php/journalistica/article/view/22980},
issn = {1904-7967},
year = {2015},
date = {2015-12-30},
urldate = {2015-12-30},
journal = {Journalistica - Tidsskrift for forskning i journalistik},
number = {1},
pages = {96-115},
abstract = {Internettet har sat nye betingelser for den demokratiske offentlighed. Den journalistiske praksis er født ind i nogle opgaver, der opstod sammen med massemediernes fremkomst. I takt med at de traditionelle massemedier (tryk, radio, tv) afløses af internetmedier, rejser spørgsmålet sig, om vi stadig har brug for journalistikken. Jeg vil argumentere for, at der i forhold til idealer om en deliberativ offentlighed ligger tre overordnede journalistiske opgaver: (a) traditionelle opgaver som formidling, efterforskning og kritik; (b) moderation af dialoger (sikre en passende diversitet mellem de talende); (c) moderation af tavshed (give stemme til de tavse interesser i samfundet).},
keywords = {academic, critique, discourse analysis, publicsphere},
pubstate = {published},
tppubtype = {article}
}
Internettet har sat nye betingelser for den demokratiske offentlighed. Den journalistiske praksis er født ind i nogle opgaver, der opstod sammen med massemediernes fremkomst. I takt med at de traditionelle massemedier (tryk, radio, tv) afløses af internetmedier, rejser spørgsmålet sig, om vi stadig har brug for journalistikken. Jeg vil argumentere for, at der i forhold til idealer om en deliberativ offentlighed ligger tre overordnede journalistiske opgaver: (a) traditionelle opgaver som formidling, efterforskning og kritik; (b) moderation af dialoger (sikre en passende diversitet mellem de talende); (c) moderation af tavshed (give stemme til de tavse interesser i samfundet).
Hansen, Ejvind
In: Kabel, Lars; Hansen, Ejvind; Svith, Flemming Tait; Johansen, Kresten Roland; Ejstrup, Michael; Madsen, Poul Thøis; Buch, Roger; Koch, Thomas Østerlin (Ed.): Forskning i medierne. Om socialt udsatte børn og unge. En forskningsrapport, pp. 76-85, Forlaget Ajour, Aarhus, 2015, ISBN: 978-87-92816-95-5.
Abstract | Links | BibTeX | Tags: academic, discourse analysis
@inbook{Hansen2015c,
title = {Journalistik om socialt udsatte børn og unge: Med eller om forskning? En diskursanalytisk refleksion over mediernes brug af forskning},
author = {Ejvind Hansen},
editor = {Lars Kabel and Ejvind Hansen and Flemming Tait Svith and Kresten Roland Johansen and Michael Ejstrup and Poul Thøis Madsen and Roger Buch and Thomas Østerlin Koch},
url = {http://www.dmjx.dk/nyheder/view/dmjx-kortlaegger-mediedaekningen-af-socialt-udsatte-born
http://www.e-pages.dk/trygfonden/270/html5/1/},
isbn = {978-87-92816-95-5},
year = {2015},
date = {2015-12-10},
urldate = {2015-12-10},
booktitle = {Forskning i medierne. Om socialt udsatte børn og unge. En forskningsrapport},
pages = {76-85},
publisher = {Forlaget Ajour},
address = {Aarhus},
abstract = {I denne artikel undersøges det, hvordan mødet mellem forskningen og den journalistiske formidling foregår. Hvad sker der i mødet mellem to kommunikative felter, der forholder sig til forskellige målgrupper med indbyrdes forskellige forventninger og idealer for kommunikationen. Undersøgelsen foregår ved at lave en diskursiv sammenligning af fire journalistiske produkter med deres forskningsmæssige baggrund, hvor der henholdsvis skelnes mellem om artiklen bygger på anvendt- eller grundforskning, og om artiklen er blevet trigget af forskning, eller om forskningen skal underbygge ikke-forskningsmæssige pointer.
Undersøgelsen foretages ud fra en tese om, at artikler der er trigget af forskning udviser den mindste forskel i forhold til de oprindelige forskningsartikler, og at produktet, der trækker på anvendt forskning viser den allermindste forskel, eftersom man må formode, at forskningen her allerede fra starten har haft en klar fortælling om den umiddelbare samfundsmæssige (og dermed mediemæssige) relevans.
Analyserne viser, at journalisterne (i) selv udvælger, hvad de ser som det væsentligste i den diskuterede forskning, (ii) tilfører mere identifikationsskabende elementer, og (iii) skærper de fremlagte pointer. Den selektive tilgang (i) kan naturligvis begrundes med, at den journalistiske form typisk er kortere. Den identifikationsskabende bevægelse (ii) tyder på, at dette netop er noget, som journalisterne mener, der er for lidt af i de forskningsmæssige vinkler. Skærpelsen af de fremlagte pointer (iii) medfører, at forskningen let kommer til at fremstå mere skråsikker, end man kan finde belæg for i de analyserede forskningsprodukter.
Generelt finder vi, at afstanden mellem forskningsformidling og journalistisk formidling er mindst, når forskningen selv har trigget de journalistiske historier. Men vi har også set, at det refererende ideal kan suppleres frugtbart ved et mere dialogisk-kritisk, hvor man netop viser, at forskningen sjældent er så konklusiv, som de små referater kan give indtryk af. Herved får forskningen en mindre autoritativ rolle, og læseren/lytteren/seeren inviteres til mere aktivt selv at skulle danne sig en mening.},
keywords = {academic, discourse analysis},
pubstate = {published},
tppubtype = {inbook}
}
I denne artikel undersøges det, hvordan mødet mellem forskningen og den journalistiske formidling foregår. Hvad sker der i mødet mellem to kommunikative felter, der forholder sig til forskellige målgrupper med indbyrdes forskellige forventninger og idealer for kommunikationen. Undersøgelsen foregår ved at lave en diskursiv sammenligning af fire journalistiske produkter med deres forskningsmæssige baggrund, hvor der henholdsvis skelnes mellem om artiklen bygger på anvendt- eller grundforskning, og om artiklen er blevet trigget af forskning, eller om forskningen skal underbygge ikke-forskningsmæssige pointer.
Undersøgelsen foretages ud fra en tese om, at artikler der er trigget af forskning udviser den mindste forskel i forhold til de oprindelige forskningsartikler, og at produktet, der trækker på anvendt forskning viser den allermindste forskel, eftersom man må formode, at forskningen her allerede fra starten har haft en klar fortælling om den umiddelbare samfundsmæssige (og dermed mediemæssige) relevans.
Analyserne viser, at journalisterne (i) selv udvælger, hvad de ser som det væsentligste i den diskuterede forskning, (ii) tilfører mere identifikationsskabende elementer, og (iii) skærper de fremlagte pointer. Den selektive tilgang (i) kan naturligvis begrundes med, at den journalistiske form typisk er kortere. Den identifikationsskabende bevægelse (ii) tyder på, at dette netop er noget, som journalisterne mener, der er for lidt af i de forskningsmæssige vinkler. Skærpelsen af de fremlagte pointer (iii) medfører, at forskningen let kommer til at fremstå mere skråsikker, end man kan finde belæg for i de analyserede forskningsprodukter.
Generelt finder vi, at afstanden mellem forskningsformidling og journalistisk formidling er mindst, når forskningen selv har trigget de journalistiske historier. Men vi har også set, at det refererende ideal kan suppleres frugtbart ved et mere dialogisk-kritisk, hvor man netop viser, at forskningen sjældent er så konklusiv, som de små referater kan give indtryk af. Herved får forskningen en mindre autoritativ rolle, og læseren/lytteren/seeren inviteres til mere aktivt selv at skulle danne sig en mening.
Undersøgelsen foretages ud fra en tese om, at artikler der er trigget af forskning udviser den mindste forskel i forhold til de oprindelige forskningsartikler, og at produktet, der trækker på anvendt forskning viser den allermindste forskel, eftersom man må formode, at forskningen her allerede fra starten har haft en klar fortælling om den umiddelbare samfundsmæssige (og dermed mediemæssige) relevans.
Analyserne viser, at journalisterne (i) selv udvælger, hvad de ser som det væsentligste i den diskuterede forskning, (ii) tilfører mere identifikationsskabende elementer, og (iii) skærper de fremlagte pointer. Den selektive tilgang (i) kan naturligvis begrundes med, at den journalistiske form typisk er kortere. Den identifikationsskabende bevægelse (ii) tyder på, at dette netop er noget, som journalisterne mener, der er for lidt af i de forskningsmæssige vinkler. Skærpelsen af de fremlagte pointer (iii) medfører, at forskningen let kommer til at fremstå mere skråsikker, end man kan finde belæg for i de analyserede forskningsprodukter.
Generelt finder vi, at afstanden mellem forskningsformidling og journalistisk formidling er mindst, når forskningen selv har trigget de journalistiske historier. Men vi har også set, at det refererende ideal kan suppleres frugtbart ved et mere dialogisk-kritisk, hvor man netop viser, at forskningen sjældent er så konklusiv, som de små referater kan give indtryk af. Herved får forskningen en mindre autoritativ rolle, og læseren/lytteren/seeren inviteres til mere aktivt selv at skulle danne sig en mening.
2014
Hansen, Ejvind
Vi glemmer, hvad de kan... Journal Article
In: Uden for nummer, vol. 29, pp. 34–39, 2014.
Abstract | Links | BibTeX | Tags: academic, discourse analysis, publicsphere
@article{Hansen2014a,
title = {Vi glemmer, hvad de kan...},
author = { Ejvind Hansen},
url = {http://www.socialraadgiverne.dk/publikation/uden-for-nummer-29/
https://issuu.com/socialrdg/docs/29-udenfornummer},
year = {2014},
date = {2014-01-01},
journal = {Uden for nummer},
volume = {29},
pages = {34--39},
abstract = {I denne artikel viser jeg, hvordan de mennesker, som socialrådgiverne arbejder med, italesættes i lederen i fagbladet Socialrådgiveren. Gennem en diskursanalyse bliver det godtgjort, at disse mennesker generelt italesættes som mennesker, der har brug for hjælp. Det er der gode faglige og politiske grunde til. En videre refleksion viser imidlertid, at en negativ side-effekt af denne vinkling er, at disse mennesker i offentligheden mister legitimitet og værdighed. Socialrådgiveren kunne her potentielt vinde en ny og vigtig rolle i at vise omverden, at folk med hjælp behov også kan være en ressource for samfundet.},
keywords = {academic, discourse analysis, publicsphere},
pubstate = {published},
tppubtype = {article}
}
I denne artikel viser jeg, hvordan de mennesker, som socialrådgiverne arbejder med, italesættes i lederen i fagbladet Socialrådgiveren. Gennem en diskursanalyse bliver det godtgjort, at disse mennesker generelt italesættes som mennesker, der har brug for hjælp. Det er der gode faglige og politiske grunde til. En videre refleksion viser imidlertid, at en negativ side-effekt af denne vinkling er, at disse mennesker i offentligheden mister legitimitet og værdighed. Socialrådgiveren kunne her potentielt vinde en ny og vigtig rolle i at vise omverden, at folk med hjælp behov også kan være en ressource for samfundet.
2005
Hansen, Ejvind
Indledning til oversættelsen af M. Foucaults Vidensarkæologien Book Section
In: Hansen, Ejvind; Larsen, Thomas (Ed.): Vidensarkæologien, pp. 7–40, Philosophia Press, Aarhus, 2005.
BibTeX | Tags: academic, discourse analysis, dissemination
@incollection{Hansen2005c,
title = {Indledning til oversættelsen af M. Foucaults Vidensarkæologien},
author = { Ejvind Hansen},
editor = {Ejvind Hansen and Thomas Larsen},
year = {2005},
date = {2005-01-01},
urldate = {2005-01-01},
booktitle = {Vidensarkæologien},
pages = {7--40},
publisher = {Philosophia Press},
address = {Aarhus},
keywords = {academic, discourse analysis, dissemination},
pubstate = {published},
tppubtype = {incollection}
}
Foucault, Michel
Vidensarkæologien Book
Philosophia Press, Aarhus, 2005.
BibTeX | Tags: academic, discourse analysis, dissemination
@book{Hansen2005a,
title = {Vidensarkæologien},
author = { Michel Foucault},
editor = {Hansen Ejvind and Larsen Thomas and Hougaard Rasmus},
year = {2005},
date = {2005-01-01},
urldate = {2005-01-01},
publisher = {Philosophia Press},
address = {Aarhus},
keywords = {academic, discourse analysis, dissemination},
pubstate = {published},
tppubtype = {book}
}